Om Trygsted Krisecenter
Et trygt sted med støtte, omsorg & rådgivning
Trygsted Krisecenter er et midlertidigt ophold for voldsramte kvinder og deres børn. Vi arbejder efter serviceloven § 109 og tilbyder professionel hjælp i trygge omgivelser.
Det er ikke skamfuldt eller et nederlag at tage på kvindekrisecenter. Tværtimod har du taget et modigt og afgørende skridt i retning af et mere sikkert liv for dig selv og dine børn.
Hos os møder du et fagligt højtuddannet personale, der er klar til at støtte dig og dine børn gennem hele processen mod et liv uden vold.
Vores værdier
Det vi står for og arbejder efter hver eneste dag
Sikkerhed
Du og dine børns sikkerhed er vores aller højeste prioritet. Føl dig tryg hos os, vi har hemmelig adresse.
Omsorg
Vi møder alle med varme og forståelse. Her er plads til at være sårbar og tage sig tid til at hele.
Fællesskab
Du er ikke alene. Hos os finder du et støttende fællesskab af kvinder, der forstår din situation.
Vores vision
Vores vision er at tilbyde et trygt og udviklende kvindekrisecenter, der bygger på evidensen for samtlige voldsformer. Herudover fungerer vi som et proaktivt tilbud, der bidrager præventivt i form af informationsformidling til målgruppen samt kurser og konferencer til relevante fagprofessionelle.
Vi ønsker at være et fyrtårn for viden og støtte i kampen mod vold i nære relationer. Gennem forskning, uddannelse og direkte hjælp arbejder vi for et samfund, hvor ingen kvinder eller børn skal leve med vold.
Det tilbyder vi
Midlertidigt ophold
Et sikkert sted at bo når du skal planlægge din fremtid.
Samtaler
Traumebearbejdning og støttende samtaler med vores specialister.
Døgnafhentning
Vi afhenter dig sikkert, uanset hvor i Danmark du befinder dig.
Rådgivning
Vi tilbyder telefonisk rådgivning og vejledning hjemmefra.
Lektiehjælp
Støtte til børnenes skolegang under opholdet hos os.
Aktiviteter
Aktiviteter for både voksne og børn med fokus på trivsel.
Godkendt efter Serviceloven § 109
Trygsted Krisecenter er et godkendt krisecenter efter Serviceloven § 109, som sikrer kvinder udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, ret til ophold på et krisecenter.
Det betyder, at du som borger har ret til at tage ophold hos os uden forudgående visitation fra din kommune. Kommunen betaler for dit ophold, og du skal ikke bekymre dig om økonomien i denne svære tid.
- Opholdet er gratis for dig
- Du behøver ikke visitation - kontakt os direkte
- Vi afhenter dig døgnet rundt i hele Danmark
- Dine børn er velkomne og får egen støtte
Har du brug for hjælp?
Ring til vores døgntelefon - vi er her for dig 24 timer i døgnet.
+45 XX XX XX XX